SAFT FORKLARET: SÅDAN FUNGERER DET I TOKENFINANSIERING

Hvad er en SAFT?

SAFT står for "Simple Agreement for Future Tokens" og er en juridisk ramme, der er blevet stadig mere fremtrædende inden for blockchain- og kryptovalutaområdet. SAFT, der er løst modelleret efter SAFE (Simple Agreement for Future Equity), giver projekter, typisk blockchain-startups i den tidlige fase, mulighed for at rejse kapital ved at love fremtidig adgang til digitale tokens, der vil blive udviklet og distribueret på et senere tidspunkt.

I sin kerne er en SAFT en kontraktlig aftale mellem akkrediterede investorer og en virksomheds eller et projekts udviklingsteam. Investorerne yder finansiering til udviklingen af ​​netværket eller platformen. Til gengæld modtager de rettigheder til at modtage tokens, når systemets udvikling er afsluttet, og tokens er funktionelle og brugbare, ideelt set i et decentraliseret økosystem.

SAFT-rammen sigter mod at overholde amerikanske værdipapirregler og andre globale standarder ved at argumentere for, at selvom SAFT i sig selv er et værdipapir, er de resulterende tokens - når de er fuldt funktionelle og ikke primært bruges til investering - muligvis ikke det. Dette hjælper med at adskille investeringsprocessen fra tokenens ultimative nytteværdi, hvilket opfylder lovgivningsmæssige bekymringer og giver større gennemsigtighed i token-fundraisingbegivenheder.

Brugen af ​​SAFT blev særligt fremtrædende, efter at den amerikanske Securities and Exchange Commission (SEC) begyndte at granske Initial Coin Offerings (ICO'er) for potentiel overtrædelse af værdipapirlovgivningen. Ved at bruge en SAFT forsøger projekter at foregribe potentielle juridiske problemer ved at overholde værdipapirreglerne i fundraisingfasen og kun frigive tokens, når de er tilstrækkeligt decentraliserede eller funktionelle til at falde uden for SEC's ansvarsområde.

SAFT-rammen blev introduceret i en hvidbog, der blev skrevet i fællesskab af Cooley LLP og Protocol Labs i 2017. Selvom det ikke er en perfekt eller universelt accepteret model, giver den et vigtigt stillads, der forsøger at beskytte både investorer og projekter, samtidig med at den fremmer innovation inden for blockchain-fundraising.

I bund og grund transformerer SAFT, hvordan kapital rejses i den digitale aktivverden, ved at give en klarere regulatorisk vej fremad, omend ofte en, der stadig er genstand for debat, fortolkning og udvikling sammen med nye juridiske præcedenser.

Sådan bruges SAFT i tokenfinansiering

SAFT bruges primært i fundraisingfasen af ​​et blockchain- eller kryptovalutaprojekt, især når selve tokenet endnu ikke er funktionelt. Modellen giver udviklere mulighed for at sikre økonomisk støtte, mens de juridisk navigerer i det komplekse lovgivningsmæssige miljø forbundet med tokenlanceringer og værdipapirlovgivning. Sådan fungerer det typisk:

1. Præfunktionel tokenfase

De fleste blockchain-projekter kræver finansiering længe før de har et fungerende netværk eller en funktionel token. I denne kritiske tidlige fase udarbejder et udviklerteam eller en virksomhed en SAFT-aftale og tilbyder den til akkrediterede investorer. Til gengæld for deres midler modtager investorerne en kontraktlig ret til at modtage specifikke blockchain-tokens på et senere tidspunkt - normalt efter afslutningen af ​​udviklingen og netværkslanceringen.

2. Regulatorisk segmentering

Hovedformålet med at bruge en SAFT er at adskille selve investeringen – som anses for at være et værdipapir – fra den endelige levering af tokens, som hævdes at være ikke-værdipapirer, når de er brugbare og decentraliserede. Denne segmentering giver udviklere mulighed for at anmode om finansiering uden at lancere eller promovere selve tokenet for tidligt, hvilket reducerer risikoen for at komme i konflikt med regulatoriske restriktioner.

3. Investorbeskyttelse

Da SAFT er en kontrakt, der er underlagt værdipapirlovgivningen, drager investorer fordel af visse beskyttelser, herunder offentliggørelse af risikofaktorer, potentielle restriktioner for videresalg og tidsfrister for tokenlevering. Desuden inkluderer SAFT-aftaler ofte mekanismer til at refundere investorer, hvis projektet ikke opfylder bestemte udviklingsmilepæle.

4. Gennemsigtighed og due diligence

Projekter, der vælger at rejse kapital ved hjælp af en SAFT, arbejder typisk på at fremme gennemsigtighed hos investorer. Aftalens vilkår er normalt grundige og juridisk godkendte og skitserer klare milepæle, brug af midler og leveringsplaner for tokens.

5. Tokengenereringsbegivenhed (TGE)

Når projektet når et foruddefineret udviklingsstadium – almindeligvis omtalt som Token Generation Event (TGE) – præger det de digitale tokens og distribuerer dem til investorer i overensstemmelse med SAFT'ens vilkår. På dette tidspunkt er tokens beregnet til at være funktionelle og brugbare i økosystemet, hvilket understøtter argumentet om, at de ikke længere er værdipapirer i traditionel forstand.

6. Brug i forskellige jurisdiktioner

Selvom SAFT primært blev oprettet som svar på amerikanske værdipapirregler, er den også blevet vedtaget i flere andre jurisdiktioner. Når det er sagt, kan compliance-strategier variere på tværs af regioner, og udviklere konsulterer normalt juridiske specialister for at lokalisere SAFT eller sikre, at den er i overensstemmelse med relevante love.

Sammenfattende giver brugen af ​​en SAFT i token-finansiering blockchain-projekter mulighed for at rejse kapital lovligt og ansvarligt, samtidig med at investorer får veldokumenterede rettigheder til fremtidige tokens under regulerede forhold. Det er således blevet et vigtigt værktøj i strategier for token-fundraising.

Fordele og begrænsninger ved SAFT

Selvom SAFT-rammen giver en juridisk bevidst tilgang til tokenbaseret finansiering, er den ikke uden kompleksiteter og kritikpunkter. Det er vigtigt for startups, investorer og jurister at forstå fordelene og begrænsningerne ved SAFT'er, der skal navigere i tokenfinansiering.

Fordele ved SAFT'er

• Reguleringsmæssig tilpasning: SAFT'er stræber efter at overholde værdipapirlovgivningen i den indledende fundraisingfase, hvilket reducerer juridiske risici under den tidlige udvikling.
• Adskil sikkerhed fra nytteværdi: Arkitekturen i en SAFT forsøger at afgrænse mellem investeringskontrakter og den endelige nytteværditoken, en sondring, der er nyttig for regulatorisk klarhed.
• Investortillid: Akkrediterede, institutionelle investorer er mere tilbøjelige til at engagere sig i projekter, der præsenterer en struktureret juridisk aftale, især dem, der giver transparente tidslinjer og beskyttelse.
• Fremmer innovation: For blockchain-udviklere tillader SAFT'er tidlig fundraising uden straks at udsætte dem for kompleksiteten ved tokenmarkedsoverholdelse.
• Fremmer ansvarlige tokenlanceringer: Via Fasede udrulninger og milepælsdrevne implementeringer opfordrer SAFT'er projekter til at levere funktionel teknologi, før de distribuerer tokens.

Begrænsninger og udfordringer

• Udelukkelse af detailinvestorer: Fordi SAFT-salg ofte begrænser deltagelse til akkrediterede investorer, er mange detaildeltagere udelukket fra muligheder i den tidlige fase.
• Reguleringsmæssig tvetydighed: Trods de bedste intentioner garanterer SAFT-modellen ikke fritagelse fra værdipapirregler efter lancering af tokens. Regulatorer som SEC har haft forskellige synspunkter baseret på en tokens praktiske anvendelse og decentralisering.
• Usikker tokens skæbne: Investorer kan opleve usikkerhed vedrørende projektets levedygtighed. Hvis tokenet ikke materialiseres, eller produktet ikke realiseres, er der risiko for økonomisk tab, selv inden for en juridisk kontraktlig aftale.
• Mangel på standardisering: Det decentraliserede økosystem har ført til inkonsistente SAFT-skabeloner og varierede fortolkninger, hvilket kan medføre juridiske kompleksiteter eller uoverensstemmelser i investorernes forventninger.
• Begrænset anvendelighed: SAFT-rammen er designet med amerikansk værdipapirlovgivning i tankerne, men ikke alle jurisdiktioner anerkender eller støtter muligvis de samme strukturer eller antagelser, der er indlejret i modellen.

Det er vigtigt for interessenter, der ønsker at engagere sig ansvarligt i tokenfinansiering, at forstå både styrkerne og ulemperne ved SAFT-modellen. Projekter bør ikke betragte SAFT'er som en universel løsning, men snarere som et udgangspunkt i en bredere strategi for compliance og investorbeskyttelse.

I et miljø, hvor juridiske fortolkninger og tekniske standarder er i konstant udvikling, forbliver SAFT et centralt, men ikke ufejlbarligt værktøj i arsenalet af kryptovaluta-startups. Løbende juridisk udvikling, bedste praksis i branchen og lovgivningsmæssig vejledning vil forme dens fremtidige anvendelighed.