WEB3 FORKLARET: IDENTITET, EJERSKAB OG APPLIKATIONER

Hvad er Web3? En konceptuel oversigt

Udtrykket "Web3" refererer til en udviklende fase af internettet, der sigter mod at flytte digital magt fra centraliserede myndigheder til enkeltpersoner. I stedet for et virksomhedsejet web forestiller Web3 sig et system, hvor brugerne har større kontrol over identitet, data, digitale aktiver og online interaktioner.

For at forstå betydningen af ​​Web3 er det nyttigt at kontrastere det med tidligere iterationer af internettet:

• Web1 (1990'erne-begyndelsen af ​​2000'erne): Statiske websteder, hvor brugerne i vid udstrækning forbrugte indhold. Få interaktive elementer, hvor de fleste brugere fungerer som passive læsere.
• Web2 (midten af ​​2000'erne-nutiden): Brugergenereret indhold og social interaktion dominerer. Store teknologivirksomheder indsamler og tjener penge på brugerdata og kontrollerer netværksaktivitet.
• Web3 (fremvoksende): Web3 er designet på decentraliserede teknologier og flytter ejerskab og kontrol tilbage til brugerne, så de kan administrere digital identitet, eje indhold og interagere via decentraliserede protokoller.

Web3 er understøttet af teknologier som blockchain, kryptografiske nøgler og decentraliserede netværk. Det er ikke et enkelt produkt eller en enkelt virksomhed, men snarere en konceptuel ramme og et nyt paradigme til at bygge online systemer.

Lad os udforske de primære komponenter, der definerer Web3: identitet, ejerskab og den nye generation af decentraliserede applikationer.

Hvordan Web3 gentænker digital identitet

I Web2 logger de fleste brugere ind på onlineplatforme ved hjælp af centraliserede legitimationsoplysninger - typisk en e-mail og adgangskode, der administreres af en bestemt tjeneste (f.eks. Google, Facebook). Denne model giver tjenesteudbydere fuld autoritet over din adgang. Det betyder også, at din digitale identitet er fragmenteret på tværs af websteder og kontrolleres af tredjeparter.

Web3 introducerer konceptet med selvsuveræn identitet. Denne tilgang giver enkeltpersoner mulighed for at oprette, administrere og bruge digitale identiteter uden at være afhængige af en enkelt myndighed. Kernen i dette er kryptografiske teknologier:

• Offentlige og private nøgler: Brugere har en privat nøgle (hemmelig) og en offentlig nøgle (delt åbent). Sammen autentificerer disse brugere og muliggør sikker, adgangskodefri login og transaktionssignering.
• Decentraliserede identifikatorer (DID'er): Disse er bærbare, verificerbare identifikatorer, der eksisterer uafhængigt af ethvert centralt register. Enkeltpersoner eller organisationer bevarer kontrollen.

Ved hjælp af en Web3-wallet (f.eks. MetaMask, Ledger eller en decentraliseret identitetswallet) kan enkeltpersoner autentificere sig over for apps, underskrive dokumenter eller bekræfte transaktioner med deres kryptografiske legitimationsoplysninger. Den vigtigste forskel ligger i ejerskabet - brugeren besidder de digitale nøgler, ikke tjenesteudbyderen.

Dette fører til to store fordele:

• Portabilitet: Digital identitet bliver ensartet på tværs af platforme. Brugere kan navigere i forskellige tjenester uden at opgive kontrollen over deres legitimationsoplysninger.
• Privatlivskontrol: Dataafsløring bliver selektiv. Brugere kan vælge, hvad de vil dele, og med hvem, ved hjælp af teknikker som f.eks. nul-vidensbeviser til at verificere fakta uden at afsløre underliggende data.

I praksis kan dette betyde at bruge en enkelt tegnebog til at logge ind på flere Web3-tjenester eller bevise din identitet i bank- eller uddannelsesmæssige sammenhænge, ​​alt imens unødvendig dataindsamling undgås.

Det er vigtigt at bemærke, at denne identitetsmodel passer ind i bredere privatlivsregler såsom GDPR, ved at decentralisere kontrol og forbedre gennemsigtigheden.

Der er stadig udfordringer: nøglehåndtering er kompleks for gennemsnitlige brugere, gendannelsesmuligheder er begrænsede, hvis legitimationsoplysninger går tabt, og interoperabilitet mellem identitetsløsninger er stadig under udvikling. Det er afgørende at løse disse problemer for udbredt anvendelse.

Web3 og begrebet digitalt ejerskab

Et af Web3's kerneforslag er at muliggøre ægte digitalt ejerskab. I Web2-miljøer ejer platforme det meste digitale indhold, data og konti, selvom brugerne kan oprette eller interagere med dem. For eksempel ligger opslag på sociale medier, musik eller elementer i spillet teknisk set på centrale servere, der kontrolleres af virksomheder.

Web3 ændrer dette ved at bruge blockchain-baserede tokens. Disse tokens etablerer verificerbart ejerskab af aktiver - både fungible og ikke-fungible - på decentraliserede registre. Nøgletyper inkluderer:

• Kryptovalutaer: Digitale penge (som Bitcoin eller Ethereum), som brugerne fuldt ud kontrollerer uden mellemled.
• Ikke-fungible tokens (NFT'er): Unikke digitale repræsentationer af genstande såsom kunst, domænenavne eller samlerobjekter, der giver bevis for originalitet og ejerskab.
• Tokeniserede rettigheder: Adgangsrettigheder, licenser eller endda stemmeret i fællesskaber (via governance tokens) gives gennem smarte kontrakter.

Disse aktiver befinder sig i en brugers digitale tegnebog og kan overføres eller handles via peer-to-peer-protokoller, hvilket omgår behovet for centrale markedsplads-portvagter.

For eksempel kunne en musiker distribuere musik direkte til lyttere som NFT'er, og dermed bevare indtægter og forbindelse med et publikum uden pladeselskaber eller streamingformidlere. På samme måde kan spillere tjene, sælge eller handle genstande i spillet, der bevarer værdi i den virkelige verden.

Smarte kontrakter - selvudførende kode på blockchains - gør dette muligt uden tilladelser fra en central enhed. En kunstner kan integrere videresalgsroyalties i selve NFT'en og dermed sikre tilbagevendende betalinger på tværs af sekundært salg.

Denne evne til at bevise ejerskab strækker sig ud over kunst og finans. Overvej disse anvendelser:

• Domænenavne: Decentraliserede domæner (f.eks. .eth) kan ikke beslaglægges eller censureres af traditionelle registratorer.
• Forsyningskæder: Spor varers oprindelse via tokeniserede poster.
• Fast ejendom: Tokeniserede ejendomsbesiddelser undersøges som et middel til fraktioneret ejerskab.

Det nuværende marked er dog ikke uden risici. Svindel, spekulation og ustabile aktivpriser fremhæver umodenheden i mange Web3-miljøer. Reguleringsbehandling er også i forandring, da politikere overvejer, hvordan man balancerer innovation med forbrugerbeskyttelse.

Ikke desto mindre er princippet om brugerkontrolleret ejerskab fortsat et vigtigt differentieringspunkt fra tidligere webarkitekturer.